8. maj 2017



DPA-System udsender hermed nyhedsbrev for Miljøordning for Biler, med nyheder og relevant information for vores samarbejdspartnere.



Ny hjemmeside

DPA-System søsætter i dag en ny hjemmeside for miljøordning for biler, navnet er fortsat: www.bilordning.dk.

Hjemmesiden har gennemgået en modernisering i forhold til, hvordan man tilgår den. Desuden er den sat op til også at fungere på mobile enheder. Endvidere imødegår siden også de krav som stilles fra www.virk.dk og www.borger.dk.

Klik ind og se den opdaterede version.



Indberetning for 2016

Den årlige opgørelse og indberetning til Miljøstyrelsen for 2016 er nu klar. Indberetningen skal som noget nyt ske via den nye hjemmeside.

I indberetter ved at gå ind med jeres eget log in på hjemmesiden. Herinde er kommet et nyt felt i den øverste bjælke: ”Årsopgørelse til MST”. KLIK på denne, og I vil blive guidet igennem indberetningen samt finde relevant vejledning.

Deadline for indberetningen er: 1. august 2017.



Skrotning af leasing-biler kræver et frigørelsesdokument.

Det er et kendt problem, at leasingtagere – som overtager bilen efter endt leasingperiode – IKKE foretager et ejerskifte hos SKAT, hvilket de er forpligtet til.

Problemet opstår, når bilen skal skrottes. Såfremt leasingbilen ikke er ejerskiftet, har leasingtageren ikke umiddelbart ret til at skrotte bilen. Derfor kræves det et frigørelsesdokument fra leasinggiveren, for at skrotningsgodtgørelsen kan udbetales.



Hvis der er spørgsmål til ovenstående, skal I være velkommen til at kontakte os på tlf. eller mail.


Med venlig hilsen
DPA-System
Teamet i Miljøordning for Biler